Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Bo Evers & Gypsy Vendetta

Kl. 20.00

Dørene åbner 19.30

Bo Evers er allerede på vej til at blive en publikums-darling. Hans selvskrevne tekster er underfundige, forfriskende og en oplevelse i sig selv. 

Bo Evers har i selskab med sigøjner-orkesteret Gypsy Vendetta formået at udfordre den traditionelle dansksprogede musik, ved at kombinere sit underfundige folk-univers med den Django Reinhardt'ske gypsy-swing virtuositet.  

Oplev hvordan den legesyge musik og tekst blomstrer og går op i en højere enhed, der sætter gang i både danseben, lattermuskler og tårekanaler, når drengenes musikalske nærvær strømmer fra de akustiske instrumenter og helt ned til de bagerste rækker.  

Koncerten vil byde på alt fra ny-klassikeren "Fred" over tragikomiske ballader og serenader som "Barry White" og "Et dansenummer", til mere eftertænksomme sange som "Hver anden weekend". Bo Evers skriver underfundige sange om alt fra sociale samfundsbetragtninger til intime kærlighedserklæringer, alt sammen serveret i en smagfuld kombination af humor og alvor.  

Forvent med andre ord en koncert leveret med charme, gnist og alvor, men frem for alt smittende energi, følsomhed og spilleglæde.

Entré: 165,-/140,-

Køb billet - ny 

Bo Evers

 

Bakkehuset
Strøget 47
7430 Ikast
bakkehuset@ikast-brande.dk
9960 5112 eller 4086 1973