Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Black Box Dance Company

Danseforestillingen "No sex - en verden af køn"

Kl. 19.00

Dørene åbner ca. fem minutter før forestillingen.

Ca. 40 minutters forestilling. Herefter ½ times workshop.

Med alt fra knivskarp præcision, hæsblæsende løssluppenhed og rørende ømhed vil danseforestillingen `NO SEX - en verden af køn´ pirre, underholde og skabe refleksion.

I koreografi af en Englands nye, spændende og lige nu mest omtalte koreografer, vil forestillingen overdrive og udfordre betydningen og sandfærdigheden af de mange definitioner, man som individ pålægges.

I et klinisk hvidt rum vil 4 ferme dansere med afsæt i bl.a. mode og spektakulære kostumer, lade sig observere og nær-studere alt imens de forfører, fornøjer og forundrer publikum.

En bramfri forestilling der kommer helt tæt på publikum med plads til både humor, rædderlighed og skønhed i både dansen såvel som i musikken.

Black Box Dance Company holder til på Holstebro Musikteater og er teatrets professionelle dansekompagni, der fungerer som en platform for unge nyuddannede moderne dansere fra hele Europa, og kan blive et springbræt ind i branchen.

Siden dets opstart har kompagniet oplevet hastig fremgang og anerkendelse verden over, og kan allerede nu fremvise et alsidigt og imponerende repertoire. Kompagniet er under ledelse af den svenske koreograf Marie Brolin-Tani, som også tidligere har ledt MBT Danseteater i Århus og Skånes Dansteater i Sverige.

 

GRATIS ADGANG

 

 

Black Box Dance Company

Bakkehuset
Strøget 47
7430 Ikast
kontakt@bakkehusetikast.dk