Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Peter Viskinde Trio

Koncerten starter kl. 20.00

Dørene åbner kl. 19.30

Peter Viskinde havde premiere med sin nye trio fredag den 3. februar i RemisenBrande. I trioen bakkes han op af to af sine børn, Jakob Viskinde og Maria Viskonti. Anledningen er Peter Viskindes nye album "SPIL LYS" der udkom 6.marts.

"Det er en af de allermest spændende konstellationer, jeg har prøvet" udtaler Peter Viskinde og fortsætter: "Udover at vi har fat i sangene fra mit kommende "Spil Lys" album, har vi også fat i sangene fra mit bagkatalog, fra "Savner en som dig", over "No Peace Like In Heaven" til "Hele vejen hjem"  og mange flere. Og som om det ikke var nok, har Maria og Jakob et par af deres egne album aktuelle sange med.

 

Jakob Viskinde er 21 år og har musiksmag som sin far. De er begge rundet af den klassiske 60'er-rock, spiller begge guitar, synger og skriver sange og bruger også ofte de samme studiemusikere. Jakob Viskinde har tidligere været på turné sammen med sin far. Det var i 2003, hvor bandet »The Sun«, hvor junior var frontfigur, varmede op til Peter Viskinde og band.

Maria Viskonti udgav sit første album i 2004, da hun var blot 17 år gammel. Albummet indeholder blandt andet duet med Sort Sols forsanger Steen Jørgensen.

Hendes andet album, Time Breaks My Mind, er fra 2008. I 2010 udkom EP'en »Knock Knock«.

Maria Viskonti har desuden medvirket på soundtracket til den danske tv-serie Krøniken med sangen »My Boy Lollipop«.

Entré: 180/150 kr.

Køb billet - ny

 

Peter Viskinde
 

Bakkehuset
Strøget 47
7430 Ikast
bakkehuset@ikast-brande.dk
9960 5112 eller 4086 1973